Hunden er et flokdyr, og det er ikke naturligt for den at være alene. Derfor er det noget, den skal lære.

Det er en rigtig god ide at sørge for, at der er nogen hjemme hos hunden de første 14 dage efter, at den er kommet til hjemmet. De første 3-5 dage bør der være nogen hos hunden hele tiden – også selv om der er en eller flere andre hunde i hjemmet. Herefter begynder træningen med at kunne være alene hjemme. Det er ligesom, når et barn skal køres ind i vuggestuen.

Dag 6: Start med at gå ud af døren, stil dig et sted, hvor hunden ikke kan se dig og bliv der ca. 1 minut. Gå ind i huset igen. Hunden vil sikkert komme dig løbende i møde, men ignorer den til den er faldet til ro og hils derefter roligt på hunden. Det er vigtigt ikke at gøre et stort nummer ud af, at man går ud ad døren og kommer tilbage.

Gentag øvelsen et par gange til i løbet af dagen. Sæt evt. et kamera op, så du kan se, hvad hunden laver, når den er alene. Kan hunden klare at færdes i hele huset uden problemer, kan den få lov til det. Ellers kan man afgrænse til et par rum og så henover tid forøge hundens territorium i huset.

Dag 7-10: I de efterfølgende dage øges tiden til henholdsvis 5 minutter 3-5 gange dagligt første dag, 15 minutter 3-5 gange dagligt anden og tredje dag. Går det fint, kan du prøve at lade hunden være alene ½ time et par gange i løbet af fjerde dagen.

Dag 11 og 12: Prøv at forlade hunden 1 time bare en enkelt gang i løbet af dagen.

Dag 13 og 14: Prøv at lade hunden være alene et par timer en enkelt gang i løbet af dagen.

I indkøringsdagene er det også vigtigt, at man nogle gange prøver at lade hunden være alene hjemme, mens det er mørkt, så man ikke får problemer med det senere.

Når de 14 dage er gået og hunden skal til for alvor at være alene, er det en god ide, at man har planlagt det sådan, at den ene møder tidligt og kan komme tidligt hjem til hunden, mens den anden møder senere. Det gør, at hunden ikke får et chok ved pludselig at skulle være alene hjemme i mange timer.

Tips:

  • Det er vigtigt at indkøringen foregår i hundens tempo. Det betyder, at hvis hunden hyler og tisser eller har andre problemer, skal man ikke forøge tiden, den er alene, men gå lidt ned i tid. Hunden må gerne starte med at hyle, men skal stoppe med det efter 2-5 minutter. Ellers gå tilbage til 1 minut
  • Det kan for nogle hunde være en stor hjælp og give tryghed, hvis hunden har sit eget bur med tæppe hen over siderne, så det fungerer som en hule. Hvis hunden bliver utryg, kan den finde ro her
  • Hvis du gerne vil have hund trods du er væk mange timer i løbet af en dag, kan du alligevel tilbyde din hund en fornuftig hverdag. Du kan nemlig benytte dig af en af de mange hundelufter services. Du kan fx få hentet din hund om formiddagen, hvor den luftes og leger sammen med de andre hunde, der er tilknyttet ordningen
  • Indkøringen kan gøres lettere, hvis hunden får zoneterapi. Det gør den mere rolig og velafbalanceret og dermed bedre i stand til at kunne klare de nye udfordringer. Læs mere om zoneterapi og hunde på www.sanocanis.dk 

Hvis nu alligevel, min hund har problemer:

Der er delte meninger om, hvorvidt problemet er der, fordi hunden er HELT alene. Nogle mener (mig selv inkluderet), at er der en anden hund i hjemmet, opstår problemet ikke. Nu skal man jo ikke bare anskaffe sig en hund nummer to for at løse problemet, for det er ikke sikkert, at det hjælper. I stedet kan man forsøge sig med at låne en hund, som ens hund kommer godt ud af det med. Lad dem være alene hjemme sammen i 1-2 uger. Forsvinder din hunds problem så, ja så ligger løsningen jo lige for.

Bonus info: I Sverige er der en lov, om at hunde ikke må være alene hjemme mere end 5 timer. Det kan nok være svært, hvis man har et arbejdsliv. Derfor har svenskerne oprettet hunde børnehaver, hvor hundene afleveres om morgenen, bliver passet der og afhentes igen om eftermiddagen.

Omkring anus sidder der to lukkemuskler; den ene er autonomt styret, mens den anden er viljestyret. 
Hunden har to analsække, også kaldet analkirtler, duftkirtler. Det er hundens “duft-fingeraftryk”, som er med til at identificere hunden ved afmærkning af territoriet. De er placeret under huden på hver sin side af endetarmsåbningen. Hver analsæk består af et kirtelhulrum, der har en udførselsgang til slimhinden i endetarmsåbningen. Størrelsen af hulrummet kan variere fra størrelsen på en ært til størrelsen på en hasselnød.
Analsækken producerer et sekret med en stærk karakteristisk lugt, der har et territorialt formål. Der er tillige en opfattelse af, at analkirtlerne også hjælper hunden af med toxiner.  Under normale forhold klemmes sekretet ud i små mængder, når hunden har afføring. Sekretet er normalt tyndt og lyst gulbrunt.

Visse hunde har forøget risiko for at få stoppede analkirtler. Dette problem kan bl.a. skyldes overvægt eller for lidt motion. Problemet kan også ses efter en periode med blød afføring. I begge tilfælde tømmes analkirtlerne ikke så hyppigt som de burde, så sekretet ophobes og kan blive så tørt, at tømningen yderligere besværliggøres. 
En bestemt hudlidelse (seborrhea) menes også at give øget risiko for analsækbetændelse, ligesom forstyrrelser i immunforsvaret kan være årsag til lidelsen. 
Hvis hunden har stoppede analkirtler, vil den forsøge at tømme dem fx ved at kurre bagdelen mod jorden, eller bide eller slikke sig omkring endetarmsåbningen. Det er vigtigt at hjælpe hunden til dyrlæge, før det ender i en betændelsestilstand. Der kan nemlig gå betændelse i stoppede analkirtler, så de kan blive hævede og ømme, og analkirtelsekretet vil blive puslignende